riknyheder

Nyheder fra RIK

Her finder du nyheder fra og om RIK.


Inspirationstur til Frölunda

Lørdag den 2 december var RIKs trænerstab inviteret til inspirationstur til Frölunda i Sverige, sammen med Sportsudvalget og bestyrelsen. Frölunda er den klub i verden der har fostret flest NHL spillere.

Frölunda stillede op med repræsentanter fra deres ungdoms, akademi og Campafdeling, som hver især holdt et oplæg om deres arbejde med at udvikle deres spillere.

Det var meget inspirerende og givtigt at se og høre, hvordan de tilrettelægger træningen og hvilke værdier klubben lever efter. De sagde f.eks at der aldrig kan være for mange på isen ad gangen og de har hold op til U16 med 60 spillere på isen ad gangen. Et af deres grundprincipper er, at alle har en forpligtelse til at lære fra sig og de ser intet problem i at blande årgange og lade dem træne sammen.

Der er et tæt samarbejde mellem klubben og ungdomsspillernes skoler, da klubben ser en værdi i at de unge også får en uddannelse.

Det er helt sikkert ikke det sidste vi har set til Frölunda og vil fremadrettet se om vi kan skabe et samarbejde, hvor det giver mening. Og RIKs trænere, der deltog er helt sikkert blevet inspireret og fået nogle nye vinkler på træningen.

 

28. December 2017, hgrn@rik.dk

Nyhedsoversigt