Her kan du logge ind på RIK.DK.

Log ind
Rungsted Ishockey Klub

Goodsport

Rungsted Ishockey Klub indfører nyt trivselsprogram

Rungsted Ishockey Klub vil som den første ishockey klub i Danmark indføre et trivselsprogram, der skal sikre fair-play og god opførsel mellem spillere, dommere, forældre, holdledere, trænere og modstandere.

I mange idrætsklubber og foreninger rundt om i Danmark og i udlandet er der en voksende polarisering mellem bredde og elite idræt samt forskellige opfattelser af, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden. Dette skaber ofte fraktioner og klikedannelser i en forening, som i sidste ende kan gå udover livet i klubben.
I RIK vil vi arbejde målrettet imod mobning og drillerier, samt dæmme op for det tiltagende voldsomme sprogbrug, som i dag breder sig blandt unge.

RIK har som den første ishockeyklub udenfor Canada fået tilladelse til at benytte “Goodsport” konceptet, som er indført af Hockey Development Centre for Ontario (HDCI) for alle ungdomshold. Vi vil benytte HDCI’s oplæg og erfaringer som fundament i vores nye trivselsprogram.

Trivselsprogrammet skal være med til at give alle nuværende og nye medlemmer, forældre, trænere, holdledere og andre, der er en del af vores sport, et fælles grundlag for samvær, trivsel og klubånd.
Det er bestyrelsens håb, at ”Goodsport” programmet vil blive udbredt i Danmark på linie med udbredelsen i Canada, hvor mange hold og klubber bakker op om et fælles værdigrundlag for, hvordan man er en god sportsmand og kammerat.

 

Klik her på logoet, for det komplette Goodsport program !!

Vi vil indføre Goodsport programmet i hele klubben, hvor der vil være retningslinier for trænere, spillere, forældre, holdledere, frivillige, bestyrelse og andre personer, som deltager aktivt i vores klub. Disse retningslinier skal accepteres og overholdes af hver enkelt person, før man kan blive en aktiv deltager i RIK’s klubliv og fællesskab.

Vi håber på en stor opbakning fra alle i og omkring RIK og håber på, at vores tiltag kan virke som inspiration i andre klubber, ikke bare indenfor ishockey men blandt alle sportsgrene, således at vi alle kan får størst mulig fornøjelse ud af vores sport og fritidsaktiviteter.

For nærmere information venligt læs vedlagte dokument eller kontakt RIK. I forbindelse med sæsonstart skal der underskrives på siden vedr. "retningslinier for forældre" og dette dokument afleveres til holdets holdleder. På den måde er vi sikker på, at konceptet bliver implementeret i RIK idet både forældre og spillere kender til det.

Læs hele programmet her.

 

På bestyrelsens vegne,
Thomas Nistrup,
formand
e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.